Frivillig i Sydsudan

I Wau lokalafdeling har jeg arbejdet en del med Røde Halvmånes frivillige koordinator, John Sabah, for at få oprettet et system der hjælper de frivillige til at organisere dem selv og tage mere initiativ og ansvar for det frivillig arbejde de laver i deres lokalsamfund. Det er rart at se at vores arbejde er begyndt at bære frugt:

Et godt eksempel kommer fra landsbyen Udici. Byen blev som de fleste and Sydsudanesiske byer ødelagt og forladt under krigen. Siden 2006 er folk nu begyndt at komme tilbage for at genopbygge deres liv og landsby. Vi har arbejdet de sidste fire år med vores sundhedsprogram i Udici. Som et resultat af vores arbejde her er der nu en gruppe meget aktive frivillige.

Undervisning af de frivillige

Som en del af det nye frivillige system har de frivillige lært at lave deres egen arbejdsplaner. Hvert kvartal planlægger de deres arbejde som ofte fokuserer på forskellige sundhedsrelateret opgaver såsom oplysning til landsbyboere omkring forebyggelse af malaria, HIV/AIDS og diarre og oprydningskampagner i byen.

Gennem brug af arbejdsplan mødes gruppen nu jævnligt og planlægger aktiviteter på baggrund af de behov der er i området. Nogle gange identificerer gruppen behov, der ikke er direkte relateret til sundhed, men så vigtige at de frivillige beslutter sig for at skride til handling. Derfor har gruppen af frivillige i Udici besluttet sig for at gøre en ekstra indsats i en lille landsby ikke langt derfra.

Skolen i Thur-Aluar

I landsbyen Thur-Aluar arbejder tre meget engagerede lærere under hårde kår – skolen har nemlig ingen bygninger. De 75 børn (10 piger, 65 drenge) der følger 1.-4. klasse i skolen modtager undervisningen under et træ – hvor de må flytte sig med solen i løbet af dagen. Røde Halvmånes frivillige følte, at der skulle gøres noget, og i dag står der 4 klasseværelser og et lærerværelse i Thur-Aluar. Alle bygninger er lavet af lokale materialer ved hjælp af initiativ fra de frivillige og arbejdskraft fra frivillige, lærere og forældre.

Børnene i deres nye skole

Alle er glade for dette forholdsvis simple stykke arbejde der gør så stor forskel for den lille landsby: Lærerne føler at deres arbejde er værdsat og nyder de forbedrede arbejdsforhold, børnene er endnu mere motiveret til at gå i skole i deres nye og fine klasselokaler, og de frivillige er glade for at kunne have bidraget til udviklingen i deres lokalområde.

Lærerne udenfor et af de nye klasseværelser

Endelig er jeg og Røde Halvmåne utrolig glade for at se, at de mange timer bag skrivebordet, til møder og i landsbyerne har ført til et nyt frivillige system, der hjælper de frivillige i at lave et aktivt stykke arbejde på baggrund af den viden de har fået fra Røde Halvmåne. Dette system hjælper os til at arbejde bedre sammen og få det bedste frem i os.

Denne lille solstrålehistorie bekræfter endnu engang hvad jeg har oplevet så mange gange gennem det sidste år i Sydsudan. At folk har en utrolig stærk fællesskabsfølelse i de små lokalsamfund, og at alle er interesseret i at bidrage til udviklingen af dette fantastiske land og dets folk, der har lidt så meget gennem årene.

Nu kan man så bare håbe at landets politikere og militærledere vil ligge lige så mange kræfter i at sikre, at freden og udviklingen fortsætter i årene fremover.

De frivillige med vandforsyninger

Og det er noget der er rigelig brug for. På de næste to billeder kan man se vores frivillige i gang med at uddele kopper og vandbeholdere til børnene. Desværre er de tvunget til at drikke af eneste vandkilde i byen – ja, den brune mudderpøl!!!

Oplysningskampagne

I Sudanesisk Røde Halvmåne har nogle af de frivillige, med støtte fra Dansk Røde Kors, startet en musik og drama gruppe. De frivillige er rigtig dygtige og de er super effektive i oplysningsarbejdet. Gruppen tager blandt andet ud til de lokalsamfund vi arbejder i og laver kampagner derude. Det lykkedes mig endelig at finde tid til at tage med gruppe – denne gang til Maju cirka en times kørsel udenfor Wau.

Mange år i branchen har lært mig at intet starter til tiden (om det så er i Afrika, Asien, Mellemøsten eller Latinamerika). Kampagnen skulle starte kl. 11 men da jeg ankom kl. 12:30 var de lige gået i gang – god timing.

Kampagnen består af sange og drama omkring forskellige temaer. Dagens temaer var: polio, diarre og mad hygiejne, alkoholisme og HIV/AIDS. Dramastykkerne var rigtig gode og underholdende og bragte samtidig vigtige budskaber med. Sangene havde klare budskaber og rytmerne var gode så vi var oppe at danse en del gange i løbet af dage. Der var selvfølgelig også plads til et par traditionelle sange og krigsdanse fra Maju.

Der var masser af mennesker. For de cirka 400 indbyggere i Maju var det første gang i byens historie at sådan aktiviteter fandt sted. Alle havde en dejlig dag og tog med sig hjem godt humør og budskaber om sundhed der kan hjælpe dem og deres familie i fremtiden. Sikke en dejlig dag!

Valg i Sudan

Som en del af fredsaftalen fra 2005 skal der afholdes valg til de forskellige politiske organer i landet. Fredsprocessen varer 6 år til 2011 med løfte fra begge parter at arbejde på at holde landet samlet. Derfor har det også været et vigtigt punkt at afholde demokratiske valg så folk i både nord og syd kan føle sig repræsenteret på den politiske scene. Desværre har flere ting forsinket dette valg som skulle have fundet sted i 2009. Folk i syd er nu mere fokuseret på folkeafstemningen i 2011 om uafhængighed for Sydsudan. På mange måder er tiden løbet fra forsøget på at skabe et forenet Sudan, og derfor kom dette valg lidt til at ligne en farce. Det skal også nævnes, at da fredsaftalen blev forhandlet blev forslaget om valg ikke støttet af nogle af krigens parter – det var et krav fra det internationale samfund som jo har en tendens til at sætte lighedstegn mellem demokratiske valg og fred (Afghanistan, Irak og nu Sudan).

Men fredsaftalen skal jo overholdes, og det første demokratiske valg i 24 år fandt sted i april. I syd skulle vælges til ikke mindre end 12 forskellige poster (inkl. præsident for hele landet og præsident for syd, parlament i for hele landet og syd, guvernør og lokalråd, osv.)! Det ville være en udfordring for et hvilket som helst etableret demokrati, og i Sydsudan med lidt oplysning og mange analfabeter blev det ikke nemmere. Det endte også med at valgperioden der var sat til 3 dage blev ændret til 5 så alle kunne nå at stemme.

Resultatet blev meget forudsigeligt; Bashir vandt i for hele landet (ja, ham der er en international arrestordre på for folkemord i Darfur), og Salva Kiir fra SPLM vandt i syd (SPLM er den politiske fløj af Sydsudans oprørhær og underskriver af fredsaftalen). Dog vidste guvernørvalgene i de ti stater i Sydsudan nogle foruroligende tegn på et SPLM der er svækket af dårligt lederskab og stammeopdelinger. Dette kan jo siges at være sundt for demokratiet men med henblik på et uafhængigt Sydsudan allerede til januar næste år vil et stærk lederskab i SPLM med opbakning fra alle befolkningsgrupper være vigtig for at Sydsudan ikke starter første kapital i deres historie om uafhængig stat med borgerkrig. Med valget er et vigtig skridt taget men der er stadig rigtig lang vej til en lykkelig slutning for borgerne i Sydsudan.

For Sudanesisk Røde Halvmåne var valgdagene travle. Regeringen havde bedt om støtte i form af frivillige klar til at yder førstehjælp – over hele landet! Heldigvis forløb valget forholdsvis fredeligt og under de uroligheder der opstod omkring i landet gjorde de frivillige et fantastisk stykke arbejde.

Besøg i Raga

Western Bahr El Ghazal staten som jeg arbejder i er cirka dobbelt så stor som Danmark (90.000 km2) med en befolkning på knap 400.000 mennesker. Staten er delt op i tre kommuner, hvoraf Dansk Røde Kors arbejder i to og Tysk Røde Kors i den sidste.

For tiden arbejder jeg med frivilligestrukturen for Sudanesisk Røde Halvmåne i staten og det dækker alle tre kommuner, så jeg skulle selvfølgelig en tur til Raga, hovedbyen i den tredje kommune, og besøge kontoret deroppe.

Der går fly dertil to gange om ugen, men det kan vi jo ikke sidde og vente på, så vi, SRCS koordinator af de frivillige og jeg, hoppede i en bil og tog af sted på den 7 timer lange tur. Vejen til Raga er stadig ved at blive lavet, så de første to timer gik det derudaf i fuld fart men derefter tog det os 5 timer at tilbagelægge 150 km. Hold da op, vi blev rystet igennem…

Det var nu en flot tur med masser af bavianer, aber af anden art, gazeller og andre dyr på vejen. Mennesker var der ikke mange af, og man mærker virkelig hvor isoleret de små landsbyer undervejs er.

Jeg boede hos Tysk Røde Kors delegat, Robert – ja, en italiener! Han fungerede fint som guide rundt i byen. Det var et hyggeligt sted, større end forventet men med masser af luft mellem husene modsat Wau som er mere ”storbys-agtigt” – altså i forhold til Sydsudan standarder. Men ligesom Wau har Raga også en utrolig fin kirke som blev bygget af italienske missionærere. Desværre fik den en meget hård medfart under kirken og bruges ikke længere, men flot det er den!

Turen hjem var ekstra spændende efter Sopo floden, der var fuldstændig tør da vi kom to dage forinden, nu var blevet fyldt op og havde spærret al trafik. Ved flodbredden var masser af mennesker der havde overnattet de sidste to nætter i vejkanten og ventet på deres transportmiddel (bus, lastbil, bil) kom over floden. For os var der dog ikke noget at være bekymrede for. Vores chauffør, Awad, kørte bare lige over – uden at blinke – og hjalp så forresten med at trække en anden bil op – ja, hvad kan jeg sige: Toyota Landcruiser!

Og så fik alle folk ved flodbreden dagens store oplevelse da en kwajaa (den hvide pige) trak op i bukserne og vadede over floden - og så lige vadede tilbage igen for dette billedes skyld!

Ny høvding i byen

Allerede under mit første ophold i Wau blev jeg inviteret på en noget special oplevelse, som jeg da gerne vil dele med jer.

Min kollega, Mariana, kommer fra en mindre landsby 40 min. kørsel udenfor Wau. I Abushaka, som landsbyen hedder, var det åbenbart blevet tid for den gamle høvding at gå på pension og give plads til en yngre model - som nu stadig langtfra var nogen vårhare.

Valget af en ny høvding skulle jo selvfølgelig fejres (Jeg skal da lige nævne at stillingen som høvding er en politisk stilling og den nye høvding var derfor udpeget af guvernøren!), og det blev det sørme også. 3 dages fest med gæster fra nær og fjern – mindre kan ikke gøre det.

Mange forskellige stammer var tilstede og de fleste klædt i traditionelt tøj og dansende non-stop i 3 døgn.

Mariana, hendes søstre og jeg tog derud søndag efter gudstjeneste (og nej, jeg har ikke set lyset og er blevet troende – sikkert takket være gode solbriller, så jeg ventede blot på at de andre skulle blive færdige). Det var sidste dag af festen og folk var godt trætte, men vi ville nu alligevel ud og kigge lidt på tingene.

Den nye høvding havde valgt at klæde sig modsat sit folk og kom i jakkesæt, slips og en fin vandrestok – helt ung var han jo ikke. Han havde vist ikke helt vænnet sig til jobbet og de mange opgaver der følger med såsom at stille op til billeder med nysgerrige kawaajas (ja, det kalder de os hvide mennesker her) – så jeg måtte nøjes med et billede sammen med Wau County Kommisær, en meget karismatisk mand der præsenterede sig som ”frihedskæmper” og nu valgt af folket til at varetage deres interesser. Hvordan han er blevet valgt eftersom der jo ikke har været demokratiske valg i 24 år i Sudan, ja, det valgte jeg så ikke at spørger nærmere ind til. Nej, sådan noget spørger man ikke en frihedskæmper om! Og nu var jeg jo der heller ikke for at diskutere politik men nærmere for at få en på opleveren en søndag eftermiddag – og for at transportere så mange kvinder og børn som muligt med tilbage til Wau .

Sundhedsprogram i Wau

Dansk Røde Kors har i flere år arbejdet sammen med Sudanesisk Røde Halvmåne i implementeringen af et sundhedsprogram i Western Bahr El Ghazal staten. Kort sagt går programmet ud på at genopbygge små lokale sundhedsklinikker i landsbyerne så befolkningen har adgang til basale sundhedstjenester og en grundlæggende viden om hygiejne i familien og samfundet. Derudover rehabiliteres der vandposter, så der er adgang til rent vand og de lokale får teknisk støtte til at lave deres egne latriner.

Basale ting såsom gode toiletforhold, rent drikkevand og sundhedsundervisning betyder utrolig meget for disse små og ofte isolerede lokalsamfund, hvor mere end hver fjerde barn dør inden det bliver 5 år gammel (og ofte dør af sygdomme der nemt kan forebygges såsom diarre og malaria) og hvor alt for mange kvinde uden adgang til kvalificeret fødselshjælp dør under eller kort efter barsel.

I perioden 2006-09 har vi arbejdet med dette i 8 lokalsamfund. I starten af 2010 tog Dansk Røde Kors sammen med Sudanesisk Røde Halvmåne på besøg hos Barakol, en by med cirka 1500 indbyggere 45 min kørsel udenfor Wau. Her kiggede vi først på de nuværende forhold; fire vægge af en gammel sundhedsklinik, to vandposter der manglede vedligeholdelse, og en landsby uden adgang til sundhedsservice andet end gennem den 40 km lang tur til Wau – på cykel.

Vi holdte et kort møde med høvdingen og hans folk for at diskutere hvordan vi kunne hjælpe. Et møde der selvfølgelig blev lidt påvirket af at alt der blev sagt skulle oversættes fra engelsk til arabisk til jur og den anden vej igen. Men vi nåede da til enighed og allerede ugen efter startede genopbygningen af sundhedsklinikken som først skridt i retningen mod et sundere liv i Barakol.

Sudan – den politiske situation

Sudan er Afrikas største land (mere end 2,5 mill km2 – 60 gange så stor som Danmark!) med knap 40 millioner indbyggere. Siden Sudan fik sin uafhængighed fra Storbritanien i 1956 har landet været i næsten konstant borgerkrig.

Borgerkrigene (fra 1956-72 og igen fra 1983-2005)skyldtes flere forskellige ting. Hovedsagelig har krigen været set som en krig mellem det arabisk-muslimske nord og det afrikanske-kristne syd. Dog bunder det i mere end religion og race - mere præcist i adgang til resourcer. Khartoum og det arbisk-islamske styre har haft en tendens at tilgodeset det nordlige Sudan mere end resten af landet, dog er det oftest den arabiske del af befolkningen i nord der har nydt godt af dette.

Da SPLM lederen i syd, Dr. John Garang begyndte at appellere til den undertrykte afrikanske befolking i nord (muslimsk og ikke-muslimsk) i håbet om at vælte den nuværende regering og skabe et ”Nyt Sudan” hvor alle blev tilgodeset, tog krigen pludselig en ny drejning. Det var ikke længere en krig mellem nord og syd men en krig om tilhørsforhold og rettigheder. Det var af denne grund at Darfur og andre dele af nordsudan meldte sig i krigen mod regimet i Khartoum.

I 2005 underskrev SPLM i Syd og regeringen i Nord en fredsaftale, hvilket afsluttede krigen for Sydsudans vedkommende. Darfur og de østlige stater i Nord er dog stadig i konflikt med regeringen i Khartoum.

Som en del af 2005 fredsaftalen fik Sydsudan semi-autonomi. Dette har resulteret i det meget specialle system med to regeringer – et land. Præsidenten i Sydsudan fungerer derfor også som vice-præsident for hele Sudan.

I følge fredsaftalen har både nord og syd forpligtet sig til at arbejde frem mod et forenet Sudan. Af netop den grund er der til april i år valg til regeringen – både den for hele landet og den i Syd – og så også lige for alle 25 delstater, noget af en udfordring for sudaneserne der ikke har haft demokratiske valg i 24 år.

Fem år efter at fredsaftalen blev underskrevet er det dog tydeligt for alle at ønsket om at opnå et forenet Sudan ikke bliver opfyldt. Begge part har – indirekte – erkendt at den chance er forspildt, og man ser nu frem mod valget om uafhængighed i januar 2011, hvor der ikke er megen tvivl om at langt størstedelen af Sydsudaneserne ville stemme for løsrivelse fra nord.

På grænsen mellem nord og syd Sudan ligger nogle af verdens største oliefelter. Med mindre man kan blive enige om en lige fordeling af disse dyrebare resourcer, ja, så er det langt frem sikkert at nord vil acceptere et uafhængigt Sydsudan. Fremtiden for Sudan er meget usikker og for den lokalbefolkning lader det til at de endnu skal meget igennem for at kunne leve en fredelig tilværelse uden krig og ødelæggelse.